IT-leverandører klar til åbne standarder

De store private leverandører af IT til det offentlige byder Videnskabsministeriets nye strategi for IT-indkøb i det offentlige offentlig velkommen. Åbne standarder er vejen frem, mener de.

De store leverandører af offentlig IT ryster ikke i bukserne over Videnskabsministeriets nye strategi for IT-indkøb. ?Vi er med?, lyder meldingen fra fire store leverandører.

IT-strategien lægger op til, at offentlig IT skal være baseret på åbne standarder, og til at open source-produkter skal undersøges som alternativ til de nuværende leverandørejede softwareløsninger.

- Åbne standarder vil styrke konkurrencen og betyde, at myndighederne i højere grad frit kan vælge leverandør, når der skal viderudvikles på systemerne, siger administrerende direktør i EDB Gruppen, Jens Frølund.

Han erklærer, at EDB Gruppen til enhver tid vil indrette sig efter markedet og levere de løsninger, som efterspørges.

Samme melding kommer fra direktøren for Fujitsu Invia, Morten Svendsen, og fra CSC´s direktør, Ingelise Bogason.

CSC baserer i forvejen sine løsninger på åbne standarder. Hvis efterspørglsen øges vil selskabet også begynde at tilrette sin klient-software, så den for eksempel kan køres under Linux.

Ingelise Bogason tror derfor ikke, at CSC umiddelbart vil blive påvirket af regeringens beslutning.

- Der er et godt sykke tid, til de fleste af de løsninger, som vi har leveret, skal udskiftes. Men i det længere perspektiv er det klart, at vi selvfølgelig følger med markedet, siger hun.

Giganten også med

Lidt mere lunkent stiller Microsoft sig.

Softwaregiganten vil ikke høre tale om decideret open source, men public sector manager, Dan Bænum, fremhæver, at selskabet også bevæger sig mod åbne standarder.

- Microsoft satser jo på åbne standarder. Vi har i den næste udgave af Office indbygget fuld XML-kompatibilitet. Det betyder, at udveksling af dokumenter mellem Office og andre produkter gøres lettere, siger Dan Bænum.

Han understreger dog, at Microsoft ikke vil begynde at levere deciderede open source-produkter. Men interesserede myndigheder kan godt få lov til at kigge i koden.

- Man kan blot ikke få lov til selv at udvikle videre på vores produkter, siger han.

Dan Bænum tilføjer, at tilbuddet om at kigge i koden udelukkende er beregnet til at skabe en større fornemmelse af sikkerhed hos kunden.

- Men foreløbigt har der ikke været den store interesse for at kigge koden igennem, siger han-

Ingen trussel

Microsoft føler sig ikke truet af udmeldingen fra Videnskabministeriet.

- Sådan som jeg læser oplægget, handler det om, at den offentlige sektor skal have mest for pengene, når der skal købes ny IT. Her føler jeg mig fuldstændigt overbevist om, at vi stadig har en stærk position i kraft af vores gode support og fortsatte udvikling af vores produkter, siger Dan Bænum.

Han tilføjer, at Microsofts løsninger også i længden vil være det billigste alternativ.

Heller ikke CSC, EDB Gruppen og Fujitsu Invia føler sig truet på forretningen. Alle tre er enige om, at de vil være i stand til at tilpasse forretningen til den nye markeds-situation

- Det handler ikke om teknologi, men om know-how. Det er stadig det vigtigste konkurrenceparameter, siger Morten Svendsen fra Fujitsu Invia.

Relevant link

http://www.idc-analyse.dk/" target="_new">Læs om IDC-analysen 'Open source - myter og realiteter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere